Hanehale

Drinks jeg har mødt på min vej
Snow BallJeg har mixet cocktails med alt fra rødebedesaft over havtornsaft til store mængder Angostura, så man kan sige, at jeg har prøvet lidt af hvert. Men aldrig så besynderlig en blanding, som den der skal i shakeren, når man følger opskriften på en Snow Ball, som jeg har fundet i et genoptryk af 1935-udgaven af Bar La Florida Cocktails.
Cocktailen, som enten hedder snebold eller snefest lidt afhængigt af om der er tale om en trykfejl eller ej, består af gin, creme de menthe, parfait amour og mælk.
Det næste sære ved opskriften er, at der skal 1/3 af hver ingrediens i shakeren - der står ikke noget om det er 1/3 oz eller hvad og så er der ikke andet at gøre end at opfatte det som lige dele. Dermed løb jeg risikoen for at den meget kraftige creme de menthe overdøvede de øvrige ingredienter.
Det gjorde den minsandten også, men Glacial Creme de Menthe fra Tempus Fugit (køb den hos Juuls) er så skøn en likør, at det ikke rigtig gør noget - og den kølige myntesmag harmonerer jo også med både snebold eller sneselskabs temaet.
Mælken er på den ene side denne cocktails redningsplanke og dens akilleshæl. Mælken skaber faktisk en ret finurlig balance og forhindre, at smagen bare bliver et rod af mynte og viol, men desværre fik sprutten mælken til at skille - dog først efter at jeg fik taget et billede.
Men kort tid efter sad jeg med et glas halvklar væske i bunden af glasset og klumper øverst - en katastrofe, hvis man vil servere den til et selskab eller hvis man er en bar. Så noget af et mysterium, hvordan man klarede den på El Floridita i Havana i 1935.
1,5 cl gin
1,5 cl creme de menthe
1,5 cl Parfait Amour (jeg brugte creme de violette fra Bitter Truth men er godt klar over, at Bols mere at likøren er en lilla curacao)
1,5 cl mælk
Shake de fire ingredienser med is og si cocktailen op i et lille glas på stilk - et sherryglas eller gammeldags likørglas er fint, for om ikke andet er dette en ganske lille cocktail.

Snow Ball
Jeg har mixet cocktails med alt fra rødebedesaft over havtornsaft til store mængder Angostura, så man kan sige, at jeg har prøvet lidt af hvert. Men aldrig så besynderlig en blanding, som den der skal i shakeren, når man følger opskriften på en Snow Ball, som jeg har fundet i et genoptryk af 1935-udgaven af Bar La Florida Cocktails.

Cocktailen, som enten hedder snebold eller snefest lidt afhængigt af om der er tale om en trykfejl eller ej, består af gin, creme de menthe, parfait amour og mælk.

Det næste sære ved opskriften er, at der skal 1/3 af hver ingrediens i shakeren - der står ikke noget om det er 1/3 oz eller hvad og så er der ikke andet at gøre end at opfatte det som lige dele. Dermed løb jeg risikoen for at den meget kraftige creme de menthe overdøvede de øvrige ingredienter.

Det gjorde den minsandten også, men Glacial Creme de Menthe fra Tempus Fugit (køb den hos Juuls) er så skøn en likør, at det ikke rigtig gør noget - og den kølige myntesmag harmonerer jo også med både snebold eller sneselskabs temaet.

Mælken er på den ene side denne cocktails redningsplanke og dens akilleshæl. Mælken skaber faktisk en ret finurlig balance og forhindre, at smagen bare bliver et rod af mynte og viol, men desværre fik sprutten mælken til at skille - dog først efter at jeg fik taget et billede.

Men kort tid efter sad jeg med et glas halvklar væske i bunden af glasset og klumper øverst - en katastrofe, hvis man vil servere den til et selskab eller hvis man er en bar. Så noget af et mysterium, hvordan man klarede den på El Floridita i Havana i 1935.

  • 1,5 cl gin
  • 1,5 cl creme de menthe
  • 1,5 cl Parfait Amour (jeg brugte creme de violette fra Bitter Truth men er godt klar over, at Bols mere at likøren er en lilla curacao)
  • 1,5 cl mælk

Shake de fire ingredienser med is og si cocktailen op i et lille glas på stilk - et sherryglas eller gammeldags likørglas er fint, for om ikke andet er dette en ganske lille cocktail.

Colonial Gin og TonicEfterhånden er det yderst sjældent, at jeg mikser mig en gin og tonic. Forklaringen er simpel: Jeg forsøger at holde mit månedlige spiritusindtag pænt under Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det betyder, at jeg hellere vil brug min sprutration på noget, jeg ikke har prøvet før.Men i onsdags var Hendriks så venlige at sende mig den yndigste lille nødhjælpskasse - G&T med agurk til en person - i anledning af den internationale Gin og Tonic dag. Kassen (se den nederest) fristede mig til en sjælden midt-ugentlig drink og da jeg sad der i min hyggelige GTA-bimmelim, begyndte jeg at lede efter fede G&T-videoer på nettet.Her mindede denne video med David Rios, som er regerende bartederverdensmester, mig om, hvor udsøgt en gintonic - som sjussen hedder i den del af Europa - blandes i Spanien.Det fik mig straks til at planlægge en fantasitur til Barcelona, hvor omdrejningspunktet skulle være en aften på 41 degrees - cocktails og snacks Adria-style sat til musik og lysshow.Siden det hele alligevel var en dagdrøm, kunne jeg sagtens mase et besøg ind hos Heston Blumenthal i England, som så passende kunne servere en agurke-infuseret gin og tonic for mig.Jeg vendte tilbage til den virkelige verden, da en interessant blog-post om en autentisk gin og tonic dukkede op i mit Tweeter-feed. (Jeg er ikke i tvivl om, at det er lykkedes sprutgiganter som Diageo og Grant and Sons at gøre International Gin and Tonic day til en slags cocktail-tossernes Mors dag, men what the heck)Men Colonial Gin and Tonic talte til mig og nu er det fredag og større projekt er det hellere ikke. Start med at koge tonicsuppen (altså en reduktion).Jeg har skruet lidt på den fra blog-posten, som i for vejen er et twist, men det er det, der er kernen i al cocktailrumsteren: Find ud af, hvad der passer præcis dine smagsløg bedst.Tonicreduktion
6 tørrede enebær
6 sorte peberkorn
12 korianderfrø
3 kardemommekapsler
Skal af en lille økologisk ciron
Skal af en kvart økologisk grapefrugt
fire tykke skiver agurk
1/2 liter Fever Tree Inidan Tonic Water (eller en anden tonic, der rent faktisk indeholder kinin, så Nettos no-name dur ikke)
Smid alt undtagen tonic i en lille tykbundet gryde, knus det hele lidt sammen med en muddler eller knuse-fætteren fra din Jamie Oliver morter (jo du har, den står dér, omme bagest i skabet).Tilsæt tonic og kog i 15 minutter - ikke bulder, men sådan en rask rolig kogen. Si tonicreduktionen, der er omkring 3 dl tilbage, og smag på den. Min var ganske bitter og det betød, at jeg tilsatte en smule simpel sirup (lige dele vand og sukker kogt sammen og kølet af) indtil smagen passede mig.Sæt reduktionen på køl - en tur i fryseren, hvis du ikke glemmer den, er fint (ellers har du lige opfundet tonic-sorbet).Og så er du klar til at mikse:
6 cl gin - jeg brugte Old English Gin for et mere autentisk smagsbillede end moderne gin er - og så er den jo dansk.
3 cl tonicreduktion
1 cl friskpresset citronsaft
3 stænk Angostura bitter
3 stænk rosentinktur (kan udelades men et stænk Maraschino kirsebærlikør eller creme de violet vil være gode alternativer)
Mål alt op i en shaker, tilsæt is og shake hårdt. Nu er der to muligheder:Si drinken op i et glas på stik. Glasset får du overbevisende koldt ved at benytte metoden nederst i denne blog-post (eneste fornuftige anvendelse for udrikkelige billige vodka).Alternativt - og det var mit valg - sir du drinken op i et glas med godt med is, hvor du lige har smidt et par elegante spiselige blomster, et par enebær og nogle stykker citronskal i. Og så hældte jeg noget der svarer til 2 cl Pellegrino Tonic Water oven i for kulsyrens skyld (den har de med sikkerhed ikke haft ude i Indien eller i Afrika da drinken blev skabt, men jeg elsker den) og for lige at få tonet bitterheden i tonicreduktionen ned.
Og mens du nyder en mere oprindelig G&T, så kig lige på det her vidunderlige drikkebæger, som enhver ginhund, da bare må drømme om.

Colonial Gin og Tonic
Efterhånden er det yderst sjældent, at jeg mikser mig en gin og tonic. Forklaringen er simpel: Jeg forsøger at holde mit månedlige spiritusindtag pænt under Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det betyder, at jeg hellere vil brug min sprutration på noget, jeg ikke har prøvet før.

Men i onsdags var Hendriks så venlige at sende mig den yndigste lille nødhjælpskasse - G&T med agurk til en person - i anledning af den internationale Gin og Tonic dag.

Kassen (se den nederest) fristede mig til en sjælden midt-ugentlig drink og da jeg sad der i min hyggelige GTA-bimmelim, begyndte jeg at lede efter fede G&T-videoer på nettet.

Her mindede denne video med David Rios, som er regerende bartederverdensmester, mig om, hvor udsøgt en gintonic - som sjussen hedder i den del af Europa - blandes i Spanien.

Det fik mig straks til at planlægge en fantasitur til Barcelona, hvor omdrejningspunktet skulle være en aften på 41 degrees - cocktails og snacks Adria-style sat til musik og lysshow.

Siden det hele alligevel var en dagdrøm, kunne jeg sagtens mase et besøg ind hos Heston Blumenthal i England, som så passende kunne servere en agurke-infuseret gin og tonic for mig.

Jeg vendte tilbage til den virkelige verden, da en interessant blog-post om en autentisk gin og tonic dukkede op i mit Tweeter-feed.

(Jeg er ikke i tvivl om, at det er lykkedes sprutgiganter som Diageo og Grant and Sons at gøre International Gin and Tonic day til en slags cocktail-tossernes Mors dag, men what the heck)

Men Colonial Gin and Tonic talte til mig og nu er det fredag og større projekt er det hellere ikke. Start med at koge tonicsuppen (altså en reduktion).

Jeg har skruet lidt på den fra blog-posten, som i for vejen er et twist, men det er det, der er kernen i al cocktailrumsteren: Find ud af, hvad der passer præcis dine smagsløg bedst.

Tonicreduktion

  • 6 tørrede enebær
  • 6 sorte peberkorn
  • 12 korianderfrø
  • 3 kardemommekapsler
  • Skal af en lille økologisk ciron
  • Skal af en kvart økologisk grapefrugt
  • fire tykke skiver agurk
  • 1/2 liter Fever Tree Inidan Tonic Water (eller en anden tonic, der rent faktisk indeholder kinin, så Nettos no-name dur ikke)

Smid alt undtagen tonic i en lille tykbundet gryde, knus det hele lidt sammen med en muddler eller knuse-fætteren fra din Jamie Oliver morter (jo du har, den står dér, omme bagest i skabet).

Tilsæt tonic og kog i 15 minutter - ikke bulder, men sådan en rask rolig kogen. Si tonicreduktionen, der er omkring 3 dl tilbage, og smag på den. Min var ganske bitter og det betød, at jeg tilsatte en smule simpel sirup (lige dele vand og sukker kogt sammen og kølet af) indtil smagen passede mig.

Sæt reduktionen på køl - en tur i fryseren, hvis du ikke glemmer den, er fint (ellers har du lige opfundet tonic-sorbet).

Og så er du klar til at mikse:

  • 6 cl gin - jeg brugte Old English Gin for et mere autentisk smagsbillede end moderne gin er - og så er den jo dansk.
  • 3 cl tonicreduktion
  • 1 cl friskpresset citronsaft
  • 3 stænk Angostura bitter
  • 3 stænk rosentinktur (kan udelades men et stænk Maraschino kirsebærlikør eller creme de violet vil være gode alternativer)

Mål alt op i en shaker, tilsæt is og shake hårdt. Nu er der to muligheder:

Si drinken op i et glas på stik. Glasset får du overbevisende koldt ved at benytte metoden nederst i denne blog-post (eneste fornuftige anvendelse for udrikkelige billige vodka).

Alternativt - og det var mit valg - sir du drinken op i et glas med godt med is, hvor du lige har smidt et par elegante spiselige blomster, et par enebær og nogle stykker citronskal i. Og så hældte jeg noget der svarer til 2 cl Pellegrino Tonic Water oven i for kulsyrens skyld (den har de med sikkerhed ikke haft ude i Indien eller i Afrika da drinken blev skabt, men jeg elsker den) og for lige at få tonet bitterheden i tonicreduktionen ned.

Og mens du nyder en mere oprindelig G&T, så kig lige på det her vidunderlige drikkebæger, som enhver ginhund, da bare må drømme om.

Copenhagen Gin Walk #3

image

To gang missede cocktailkammesjuken og jeg en gin walk, men tredje gang var lykkens gang.

Bagmanden er Michael fra bloggen En Verden af Gin og konceptet er besnærende: I samlet flok spadserer en flok ginbegejstrede mennesker en bydel tynd. Undervejs er indlagt stop, hvor der kan smages gin, snakkes gin og betragtes gin.

Kamppladsen for lørdagens udflugt var Vesterbro og der var fem stop: En ølbar, en vin- og spiritushandel og tre cocktailbarer.

Fire en halv time, hvor de fleste sætninger begyndte med g.

Første stop var Mikkeller Bar i Victoriagade. Nu kan en ølbar virke som et sært sted, at starte en gin walk, men som så mange tilsvarende små bryggerier i USA, har Danmarks mest berømte og berømmede microbryggeri også udvidet sortimentet til at omfatte spiritus.

Mikkeller Botanical Gin bliver destilleret på havnen i Køge, hos Braunstein og det særlige ved den er at den er lavet på humle.

Det er ærgerligt at skulle starte med ikke at være ovenud begejstret. For mine smagsløg er der tale om en helt igennem hæderlig gin med fokus på citrus. Men i modsætning til Mikkellers øl, som altid har kunnet overraske og besnære mig, fik den mig ikke til at falde ned af stolen. Vi smagte den rent og i en G&T.

G&T’en var meget let i smagen - mixet med Fever Tree og en skive røde grape - men så heller ikke mere.

Fra kælderen i Victoriagade til en kælder på Værnedamsvej. Næste stop var nemlig Juul’s Vin og Spiritus. Lukket og med nedrullede skodder, da vi ankom, men vi blev lukket ind og sendt i underetagen, hvor jeg rigtigt gerne vil have lov at støve rundt en dag.

Her førte Max Scott os gennem en prøvesmagning af tre gins - to tyske og en engelsk: Elephant, Monkey 47 Distillers Cut 2012 og Sipsmith VJOP.

Han havde samtidigt mange gode tips til, hvordan man kan se, hvor meget alkohol, der er i en spiritus ved at slynge den rundt i glasset og se om den efterlader et ubrudt gardin eller en række prikker. Jo lavere alkoholprocent jo mere ubrudt en linje. Han havde også tips til, hvordan man undgå at næse og smagsløg brænder ud af de kraftige indtryk.

Jeg vil så gerne kunne lide Elephant, det lyder som et helt igennem sympatisk projekt. Nogle af ginnens botaniske elementer er hentet i Afrika og hver solgt flaske betyder penge til bevarelsen af de store grå dyr. Men jeg savnede enebær i smagsbilledet, som derudover var lidt rodet og lidt bleget.

Monkey 47 er en af mine favoritter - fx til martini - og Distillers Cut 2012 var fin og floral, men det var Sipsmith VJOP, der fik min stemme, som testens bedste.

Masser af enebær - tilsat af tre omgange undervejs i fremstillingen - og med så meget som 57,7 procent alkohol. Og så var det den gin, der skilte ginentusiasterne fra cocktailnørderne. Til spørgsmålet om den ville være god til cocktails, sagde et flertal nej. Men det er jeg lodret uenig i.

Alle elementer i en cocktail skal bidrage til den samlede smag. Bartenderen er en komponist, der skal sørge for at alle instrumenter kan høres. En modsætning kunne være en dårlig maler, der får smurt så mange farver på sit lærred, at de løber sammen i en stor brun klat.

Alt andet lige er det nemmere at komponere med smag, der står klar og uforfærdet og det gør Sipsmith VJOP.

Det demonstrerede bar manager Esben Pagh på Lidkoeb, som var næste station på rejsen. Inden i baggården ved siden af Føtex på Vesterbrogade rejser, der sig et cocktailpalads i tre etager. Lidkoeb er en knopskydning af Ruby i indre by.

Esben havde valgt en cocktail fra The Savoy Cocktail Book. En Fairbanks No. 1. Lad mig sige det sådan, hvis ikke Harry Craddock tilfældigvis havde inkluderet denne - og mange andre - cocktail i sin bog, der er en cocktailbibel, så ville den i dag have været at finde i en anden bestseller: Glemmebogen.

Vi fik en Fairbanks no. 1 på Sipsmith VJOP, Noilly Prat, abrikoslikør, grenadine og citron. Det er sjovt at have smagt den, men den er altså for ufokuseret til min smag.

Efter Liedkoeb smuttede vi over Vesterbrogade og ned ad Dannebrogsgade til endnu et kælderetablissement: Duck and Cover. Det er en af mine favoritbarer og jeg havde glædet mig til stoppet.

Kasper Riewe Henriksen ventede på os med en flaske Aviation Gin. Det er en moderne amerikansk gin, der er lavet specielt med henblik på en cocktail, som først gang blev set på tryk i 1916, Hugo Esslins Aviation.

Kasper tog heldigvis udgangspunkt i den oprindelige opskrift. Da Harry Craddock skrev sin Savoy Cocktail Book, som udkom i 1930, var viollikøren forsvundet fra Aviation, formentlig fordi den var svær at skaffe.

Aviation er en fremragende cocktail, når balancen er der og det var den selvfølgelig - gin, Maraschino, viollikør og citronsaft. Det lyder ikke så svært, men det kan gå ret galt fordi både violen og kirsebærsmagen fra Maraschinoen er meget dominerende.

Jeg havde set frem til turens sidste stop, som var på Gasværksvej skråt overfor Reden. Der skal nok være nogle Vesterbro-nostalgikere der begræder at de to legendariske værtshuse Lones Kro og Nuuk nu er slået sammen og blevet forvandlet til en cocktailbar.

1656 er lillebror til 1105 i indre by. Kammesjukken og jeg har et stort svagt punkt for 1105, det var der, vi smagte den første veltillavede, klassiske, gamle cocktail og blev forelsket i genren.

En bartender så elegant som en tryllekunstner og så hurtig som en gunslinger mixed os et par Ramos Gin Fizz - og så var vi solgt.

1656 (og ja, begge barer er opkaldt efter det postnummer de er beliggende i) er i sandhed en magisk forvandling af de to gamle værtshuse. Jeg vil ikke vide, hvor mange grydesvampe og hektoliter knofedt der er gået til at få stedet til at præsentere sig så elegant og diskret, som det gør.

Bar Manager Nicklas Jørgensen afskar selskabets magelige deltager fra nogle bløde sofaer, i barens øverste del. Han havde  nemlig noget på hjerte: Geranium Gin. Fremelsket af Henrik Hammer og hans far og fremstillet i England. Vi fik lov at gramse på potteplante og få klaret bihulerne af forstøvet blomsterduft. For ja, ginnens nøgleingrediens er selvfølgelig geranium.

Slutteligt fik vi valget mellem en G&T på Geranium Gin, en Martini ditto eller en Snap Fever.

Cocktailkammesjukken og jeg var ikke i tvivl om, at det skulle være en Snap Fever. Jeg har selv forsøgt mig med cocktailen, så pludselig at få lov at smage den, mixet af mester selv var stort. En Snap Fever er en Bee’s Knee med det meget nordiske islæt af ærter og af laurbær.

Da Nicklas hørte om vores forkærlighed for gincocktails, var han så flink at byde på et work in progress: En cocktail har arbejder på at perfektionere. Og det er faktisk det smagsindtryk fra hele turen, der står klarest for mig: En gin sour med Aperol, rød grape og orangeblomstvand. Og så gør det ikke noget, at den er fuldstændigt yndig lysorange med kridhvidt skum fra æggehvide.

Gin Walken var officielt forbi, men det blev også til en gå-hjem-cocktail mere fra 1656: En Negroni til kammesjukken og en cocktail med hindbær og eukalyptus til mig.

Og så må jeg indrømme, at jeg ikke kan huske, hvad den hed. Men det er der råd for, jeg må simpelthen besøge baren snart igen. Og det gør jeg hellere end gerne for sikke et herligt tillæg til det i forvejen fornemme udbud af cocktailbarer på Vesterbro.

Og alt det jeg har glemt og overset fra turen? Det kan du læse om hos Sjønne. (Spørg mig lige om jeg er glad for at kunne linke til hele to danske blogs om gin og cocktails)

VårRabarber er grøntdiskens mest farverige forårsbebuder og de smukke stilke minder mig hvert år om, hvor meget jeg savner smagen.
Start med rabarbersaft: Jeg skar tre stilke i mindre stykker, smed dem i en gryde med 2 dl vand, saften af 1/2 citron, 10 sorte peberkorn, 4 spsk mørk farin, et godt drys knust kardemomme og enderne af en vaniljestang foruden de udpressede korn.
Cocktailen skal nemlig drikkes gennem et vaniljesugerør, som laves af en frisk vaniljestang - det behøver ikke at være markedets dyreste - som man skærer ender af, så man får et sugerør af en passende højde i forhold til det tiltænkte glas. Pres derefter forsigtigt den lige ende af sådan et trægrillspyd, som kan kan købe i store bundter gennem stangen.
Gør det så langsomt som muligt, så du ikke pludselig stikker grillspydet ud gennem siden på vaniljestrangen. Der skulle gerne komme sådan en god 5 centimeter ophobning af vaniljekorn ud når spydet er nået igennem vaniljestangen. Pres derefter spydet igennem den anden vej - det burde give lidt flere korn - lad vaniljestangen forblive på spydet og tør den i ca. 20 minutter i en 100 grader varm ovn.
Samtidig koger du rabarbersaften i 8-10 minutter. Sluk og lad den stå i en 10 minutters tid, hæld saften gennem en fin sigte og pres væden ud af frugtkødet og krydderierne. Frugtsmattet kan spises på skyr eller yogurt og vil også være fint som fyld i muffins. Det kræver dog at peberkorn og vaniljestang-enderne fiskes op og kasseres.
I en shaker med godt med is hældes:
6 cl snaps - Brøndum er god - kommesmagen er der, men er ikke så dominerede som i Rød Aalborg.
1 cl Gallianolikør
10 cl rabarbersaft.
Ryst til shakeren er godt kold udvendigt, si derefter cocktailen over en stor isterning i en lavt glas. Træk træspyddet ud af vaniljestangen og stik naturens eget sugerør i cocktailen.

Vår
Rabarber er grøntdiskens mest farverige forårsbebuder og de smukke stilke minder mig hvert år om, hvor meget jeg savner smagen.

Start med rabarbersaft: Jeg skar tre stilke i mindre stykker, smed dem i en gryde med 2 dl vand, saften af 1/2 citron, 10 sorte peberkorn, 4 spsk mørk farin, et godt drys knust kardemomme og enderne af en vaniljestang foruden de udpressede korn.

Cocktailen skal nemlig drikkes gennem et vaniljesugerør, som laves af en frisk vaniljestang - det behøver ikke at være markedets dyreste - som man skærer ender af, så man får et sugerør af en passende højde i forhold til det tiltænkte glas. Pres derefter forsigtigt den lige ende af sådan et trægrillspyd, som kan kan købe i store bundter gennem stangen.

Gør det så langsomt som muligt, så du ikke pludselig stikker grillspydet ud gennem siden på vaniljestrangen. Der skulle gerne komme sådan en god 5 centimeter ophobning af vaniljekorn ud når spydet er nået igennem vaniljestangen. Pres derefter spydet igennem den anden vej - det burde give lidt flere korn - lad vaniljestangen forblive på spydet og tør den i ca. 20 minutter i en 100 grader varm ovn.

Samtidig koger du rabarbersaften i 8-10 minutter. Sluk og lad den stå i en 10 minutters tid, hæld saften gennem en fin sigte og pres væden ud af frugtkødet og krydderierne. Frugtsmattet kan spises på skyr eller yogurt og vil også være fint som fyld i muffins. Det kræver dog at peberkorn og vaniljestang-enderne fiskes op og kasseres.

I en shaker med godt med is hældes:

  • 6 cl snaps - Brøndum er god - kommesmagen er der, men er ikke så dominerede som i Rød Aalborg.
  • 1 cl Gallianolikør
  • 10 cl rabarbersaft.

Ryst til shakeren er godt kold udvendigt, si derefter cocktailen over en stor isterning i en lavt glas. Træk træspyddet ud af vaniljestangen og stik naturens eget sugerør i cocktailen.

RattlesnakeDe sidste par dages underlige historie med en kammerat, der skulle passe en vens slanger og som ikke kunne overskue det er årsag til, at jeg langt om længe fik mixet en af de cocktails fra The Savoy Cocktail Book, som jeg længe har haft et godt øje til.
Kammeraten har nemlig i løbet af de seneste par dage efterladt 5 forskellige  kvælerslanger i plastikkasser rundt omkring i en lille landsby på Sjælland. Intetanende husejere og butiksansatte har så fundet dem og er blevet forskrækket over fundet.
I dag kulminerede det, med denne pragtfulde beretning. Jeg synes personligt, at herren der varmer slanger på sit maveskind er en helt. Så det er ham jeg skåler med i en Rattlesnake:
5 cl Rye Whiskey - Bourbon kan bruges
1 cl citronsaft
0,5 cl sukkersirup (lige dele sukker og vand kogt hurtigt sammen og afkølet)
1 æggehvide fra et lille æg
En teskefuld absint - Pernod kan bruges
Mix de første fire ingredienser i en shaker uden is, ryst i mindst 30 sekunder, tilsæt derefter is og ryst i op mod et minut
Hæld absinten i et lavt glas og slyng det rundt, til glasset er skyllet indvendigt i spiritussen. Anbring derefter et ekstra stor isterning i glasset - eller flere mindre - og si cocktailen over. Cocktailen pyntes med en slange skåret af en strimmel citronskal.
Og de små kager? Bananas Foster Beignets, som kan tilberedes efter denne opskrift. Fordi jeg nu skulle spise dem til en cocktail lavede jeg ikke creme saucen til, men det ville være perfekt til dessert, måske med en god kugle vaniljeis oven i.

Rattlesnake
De sidste par dages underlige historie med en kammerat, der skulle passe en vens slanger og som ikke kunne overskue det er årsag til, at jeg langt om længe fik mixet en af de cocktails fra The Savoy Cocktail Book, som jeg længe har haft et godt øje til.

Kammeraten har nemlig i løbet af de seneste par dage efterladt 5 forskellige  kvælerslanger i plastikkasser rundt omkring i en lille landsby på Sjælland. Intetanende husejere og butiksansatte har så fundet dem og er blevet forskrækket over fundet.

I dag kulminerede det, med denne pragtfulde beretning. Jeg synes personligt, at herren der varmer slanger på sit maveskind er en helt. Så det er ham jeg skåler med i en Rattlesnake:

  • 5 cl Rye Whiskey - Bourbon kan bruges
  • 1 cl citronsaft
  • 0,5 cl sukkersirup (lige dele sukker og vand kogt hurtigt sammen og afkølet)
  • 1 æggehvide fra et lille æg
  • En teskefuld absint - Pernod kan bruges

Mix de første fire ingredienser i en shaker uden is, ryst i mindst 30 sekunder, tilsæt derefter is og ryst i op mod et minut

Hæld absinten i et lavt glas og slyng det rundt, til glasset er skyllet indvendigt i spiritussen. Anbring derefter et ekstra stor isterning i glasset - eller flere mindre - og si cocktailen over. Cocktailen pyntes med en slange skåret af en strimmel citronskal.

Og de små kager? Bananas Foster Beignets, som kan tilberedes efter denne opskrift. Fordi jeg nu skulle spise dem til en cocktail lavede jeg ikke creme saucen til, men det ville være perfekt til dessert, måske med en god kugle vaniljeis oven i.

Holmens Kanal

image

Fredag var cocktailkompagnonen og jeg på bar. Jeg har haft masser af tid lige siden, til at få skrevet denne anmeldelse, men hver gang, jeg begynder, går jeg i stå.

Jeg har med andre ord et modsætningsfyldt forhold til Holmens Kanal - den nye bar ved Kongens Nytorv drevet af folkene bag Salon 39 på Frederiksberg og Gilt på Nørrebro. Jeg havde, netop på grund af de to barer meget store forventninger til det nye sted.

På den ene side er det er meget flot lokale at komme ind i: Smukt mørkt træ, lang indbydende bar, hyggelige båse med læder og stilfuldt art deco tapet. På den anden side er det jo en fuldstændig kliche. København i 2014 er ikke New York i 1920’erne. Jeg ved selvfølgelig godt, at der stadig er mange nye gæster til byens cocktailbarer, som det klassiske speakeasy look virker dragende på, men jeg længes efter den dag, hvor en ny bar i København ligner en ny restaurant i København - eller måske bliver så vildt indrettet som den nu lukkede Gamsei i München.

Holmens Kanals cocktailkortet er heldigvis ikke helt så dogmatisk speakeasy, som indretningen - der er nyere ting at smage.

Jeg startede med en Mai Tai, som allerede da den blev stillet foran mig, var ved at sende mig til tælling, den var nemlig pink - og hvis der er noget, der kan afsløre en bars manglende greb om klassikerne, så er det en pink Mai Tai - den skal være gul-grøn-brun af gammel rom og lime juice.

Og her finder jeg jo så mig selv afsløret som en hykler: Interiøret er altså for traditionelt og Mai Tai’en ikke traditionel nok. Til overflod smagte cocktailen helt som den skal: Af mandel, rom og lime - stærk, sød og eksotisk.

Derefter fik jeg en helt klassisk Remember the Maine og sluttede af med en lidt skuffende Pussers Painkiller - jeg var ikke helt så skuffet over den, som kompagnonen, hun syntes den var tynd.

Når prisen - omkring de 100 kroner per styk - tages i betragtning, så var det tre rigtigt solide drinks.

Men mit besøg på Holmens Kanal røg i den kanal, der ikke mere er uden for vinduerne i det, der engang var Danmarks første varehus, da kvinden der betjente os mellem første og anden cocktail spurgte om vi ville åbne en regning og derefter bad om at få mit kreditkort udleveret. Det har vi prøvet en gang tidligere - på K-Bar - og jeg kan ikke forlige mig med det.

Jeg bryder mig helt enkelt ikke om at blive tyvtet, fordi jeg ikke kun drikker en cocktail. (Præcisering: Det er sådan ønsket om at opbevare mit kreditkort under besøget opleves af mig. Der er selvfølgelig ikke tale om, at nogen i baren sagde: Vi tror I løber fra regningen, så udlever lige et kreditkort)

Og i betragtning af, at der faktisk er pænt mange ansatte på gulvet i Holmens Kanal - tak for det - inklusive en slags værtinde, som tager pænt imod og anviser en bås - så er det svært at tro, at folk der løber fra regningen kan være et megastort problem.

Derudover er det helt uforståeligt, at vi efter vores cocktails kunne daske lige over på Mash - som er et vældigt travlt sted en fredag aften - og “åbne” en noget større regning, uden at skulle stille pant.

På vej ud spurgte jeg oven i købet, hvad jeg kan gøre for ikke at skulle af med mit kreditkort næste gang, men kunne ikke få et tilfredsstillende svar. Så er konsekvensen - desværre - at jeg ikke kommer igen.

Flyversjus
Gud ved, hvor mange kvinder og ølhadere der gennem generationer har drukket Flyversjus ved julefrokosten, på danserestaurant eller til middag med chefen.

Gul sodavand og snaps ser jo uskyldigt ud, men mon ikke også, det mix kan liste sig ind på en? Det tyder et citat fra Morten Korch-filmen Mosekongen i hvert fald på: Jeg er bange for, at du fik mere end to Flyvere.

Filmen er fra 1948, men Ordbog over Det Danske Sprog registrerede ordet første gang i 1937. Beklageligvis uden forklaring, så det er ikke til at vide om ordet flyver skal forstås som et fly eller en pilot.

Jeg hælder til det sidste, jeg tror sjussen fik sit navn, fordi piloter skulle holde lidt igen med de våde varer og derfor anså mixet af sodavand og snaps som ufarligt.

Jeg ved ikke om sjussen stadig bliver drukket, jeg havde i hvert fald ret stort besvær med at finde en klassisk citronvand til mig før-billede. Jeg besluttede nemlig i anledningen af den månedlige cocktail-leg Mixology Monday, at modernisere flyversjussen en smule.

Det gik således til:

  • 4,5 cl snaps - jeg brugte Schumachers Krondild, men Brøndum eller Nordguld ville også være godt.
  • 3 cl friskpresset bergamottesaft - (lille citrusfrugt, der kan købes i velassorterede grønthandlere i øjeblikket - smagen kendes fra Earl Gray te og fra Sucre D’Or bolsjer)
  • 0,75 cl gul chartreuse
  • 0,75 cl dobbelt sukkersirup (Bring dobbelt så meget sukker som vand til kogepunkter, rør rundt til alt sukkeret er opløst og køl af)
  • Dansk vand

Hæld de fire første ingredienser i en shaker med is og ryst til shakeren og kold, si over frisk is i et højt glas og tilsæt Dansk vand.

AVAKatte og absint passer sammen. Det er ikke noget jeg har fundet på, gamle reklamer for den dragende drik har billeder af katte med snuden i glasset. 
Mit favorit billede - som hænger i min stue - er plakaten for den forunderlige forretning Absint Depot Berlin. Der kan man få smagsprøver og alt at vide om den sagnomspundne drik og ikke mindst købe varerne og hvad man nu har lyst til af tilbehør.
Den seneste udfordring i cocktailblog-legen Mixology Monday er anis, med en opfordring til at finde på noget vildt. Men for en gang skyld holder jeg mig i skindet - katteskindet - for min cocktail er mixet til ære for en venindes nye killing, som hedder Ava og har snuden i alt.
3 cl absint (min holder 74 procent alkohol, hvis din er knap så potent så brug 4,5 cl)
Saft af en pommerans (kan købes i velassorterede grøntbutikker i disse uger, men der er ikke rigtig nogen erstatning)
En halv pommerans med sten udtaget og skåret i fire
En spiseskefuld økologisk sukker
1 cl Frederiksdal New Nordic Likør
Dansk vand
Put pommeransstykkerne, sukkeret og saften i bunden af en shaker og smat det hele ud med skaftet af en grydeske eller en mudler. Tilsæt derefter absint og is og ryst.
Fyld et fint vinglas - eller et absintglas - med knust is, si cocktailen ned over, fyld op med dansk vand og hæld forsigtigt likøren ud over overfladen, min trængte dog straks ned i drinken.
Nyd - også det sidste efterhånden som isen smelter og cocktailen skifter karakter og styrke.
Og bare for en sikkerhedsskyld: Katte skal selvfølgelig ikke så meget som smage en dråbe absint.

AVA
Katte og absint passer sammen. Det er ikke noget jeg har fundet på, gamle reklamer for den dragende drik har billeder af katte med snuden i glasset. 

Mit favorit billede - som hænger i min stue - er plakaten for den forunderlige forretning Absint Depot Berlin. Der kan man få smagsprøver og alt at vide om den sagnomspundne drik og ikke mindst købe varerne og hvad man nu har lyst til af tilbehør.

Den seneste udfordring i cocktailblog-legen Mixology Monday er anis, med en opfordring til at finde på noget vildt. Men for en gang skyld holder jeg mig i skindet - katteskindet - for min cocktail er mixet til ære for en venindes nye killing, som hedder Ava og har snuden i alt.

  • 3 cl absint (min holder 74 procent alkohol, hvis din er knap så potent så brug 4,5 cl)
  • Saft af en pommerans (kan købes i velassorterede grøntbutikker i disse uger, men der er ikke rigtig nogen erstatning)
  • En halv pommerans med sten udtaget og skåret i fire
  • En spiseskefuld økologisk sukker
  • 1 cl Frederiksdal New Nordic Likør
  • Dansk vand

Put pommeransstykkerne, sukkeret og saften i bunden af en shaker og smat det hele ud med skaftet af en grydeske eller en mudler. Tilsæt derefter absint og is og ryst.

Fyld et fint vinglas - eller et absintglas - med knust is, si cocktailen ned over, fyld op med dansk vand og hæld forsigtigt likøren ud over overfladen, min trængte dog straks ned i drinken.

Nyd - også det sidste efterhånden som isen smelter og cocktailen skifter karakter og styrke.

Og bare for en sikkerhedsskyld: Katte skal selvfølgelig ikke så meget som smage en dråbe absint.

LMG - let maskingeværCocktailhistorien er tyk af røverhistorier og lystløgneri. Det er måske derfor, jeg finder den så rasende interessant. Fabelagtigt er det, når man så selv kan være med til at opfinde en cocktail med en interessant historie, der oven i købet er sand.Sidste sommer befandt jeg mig i behageligt cocktailselskab i Fredensborg, efterhånden som gode blandinger gled ned blev historierne bedre og bedre.Som dengang, hvor USA’s præsident skulle bo på Fredensborg Slot - og hele byen og ikke mindst kvarteret, hvor de hyggelige mennesker, jeg var på besøg hos, bor, var på den anden ende. Lad os bare sige, at hvor deres have slutter begynder Fredensborg Slotspark.Og det vist sig, at være noget baks, for det lader til, at hvor amerikanske præsidenter færdes, hersker amerikansk lov. Den gode mand i huset havde dog ikke til sinds at lade besøgende notabiliteter eller amerikansk hysteri forhindre den videre udvikling af husets carport, der var under opførelse. Så han gik i gang og kom desværre til at grave el-forsyningen til sit eget hus over. Nu er han heldigvis elektriker, så han kunne selv genetablere den, men ikke uden hjælp fra DONG. Da en DONG-bil, der ikke stod på lister over beboere eller ventede besøgende, forsøgte at komme ind i kvarteret, blev chaufføren behandlet, som forsøgte han at komme ind i soveværelset på Det Hvide Hus.Og da husets herre lå med rumpetten i vejret og forsøgte at splejse sit overgravede kabel, dukkede der en helikopter op over huset. Med en sortklædt skikkelse, knælende i en åben dør, sigtende på den intetanende mand. Husets frue hørte støjen, åbnede fordøren, så sin mand ligge på knæ i en udgravning, så personen der sigtede på ham med et våben fra en helikopter og måtte finde sig i, at våbnet prompte blev drejet over mod hende. Så der stod hun, Danmarks fredeligste kvinde, i døren til sit eget hus, der tilfældigvis ligger inden for en eller anden sikkerhedsafstand fra Fredensborg Slot, og kiggede op i et skarpladt våben.  Det magtede hun ikke, så hun gjorde ret omkring, lukkede døren efter sig og gik ind til sig selv - som vi jo gør i dette fredelige land, når der er noget galt.Hendes mand - elektrikeren - kunne oplyse hende om, at det var et let maskingevær, der havde sigtet først på ham, så på hende.Vi blev lidt tavse ved bordet, da historien var fortalt færdigt, og så blev jeg sendt i husets hjemmebar, hvor jeg opfandt en LMG.1,5 cl gin0,5 cl orange likør - fx Pierre Ferrand Orange Curacao0,5 cl Fernet Branca (den dag brugte jeg Jägermeister, men Fernet Branca giver lidt mere kompleksitet i cocktailen)3 cl nypresset, upasteuriseret æblemost - fx Elstar (den dag havde jeg adgang til en guddommelig norsk most)Shake med is, servere i cocktailglas - kan pyntes - tørret æbleskive på overfladen ville være flot, jeg havde brugte hjemmesyltede Maraschino kirsebær.Og så er der en stak nye cocktailbøger, der skal læses. Håber de er fulde af gode historier. 

LMG - let maskingevær
Cocktailhistorien er tyk af røverhistorier og lystløgneri. Det er måske derfor, jeg finder den så rasende interessant. Fabelagtigt er det, når man så selv kan være med til at opfinde en cocktail med en interessant historie, der oven i købet er sand.

Sidste sommer befandt jeg mig i behageligt cocktailselskab i Fredensborg, efterhånden som gode blandinger gled ned blev historierne bedre og bedre.

Som dengang, hvor USA’s præsident skulle bo på Fredensborg Slot - og hele byen og ikke mindst kvarteret, hvor de hyggelige mennesker, jeg var på besøg hos, bor, var på den anden ende. Lad os bare sige, at hvor deres have slutter begynder Fredensborg Slotspark.

Og det vist sig, at være noget baks, for det lader til, at hvor amerikanske præsidenter færdes, hersker amerikansk lov.

Den gode mand i huset havde dog ikke til sinds at lade besøgende notabiliteter eller amerikansk hysteri forhindre den videre udvikling af husets carport, der var under opførelse. Så han gik i gang og kom desværre til at grave el-forsyningen til sit eget hus over. Nu er han heldigvis elektriker, så han kunne selv genetablere den, men ikke uden hjælp fra DONG.

Da en DONG-bil, der ikke stod på lister over beboere eller ventede besøgende, forsøgte at komme ind i kvarteret, blev chaufføren behandlet, som forsøgte han at komme ind i soveværelset på Det Hvide Hus.

Og da husets herre lå med rumpetten i vejret og forsøgte at splejse sit overgravede kabel, dukkede der en helikopter op over huset. Med en sortklædt skikkelse, knælende i en åben dør, sigtende på den intetanende mand. Husets frue hørte støjen, åbnede fordøren, så sin mand ligge på knæ i en udgravning, så personen der sigtede på ham med et våben fra en helikopter og måtte finde sig i, at våbnet prompte blev drejet over mod hende.

Så der stod hun, Danmarks fredeligste kvinde, i døren til sit eget hus, der tilfældigvis ligger inden for en eller anden sikkerhedsafstand fra Fredensborg Slot, og kiggede op i et skarpladt våben.  

Det magtede hun ikke, så hun gjorde ret omkring, lukkede døren efter sig og gik ind til sig selv - som vi jo gør i dette fredelige land, når der er noget galt.

Hendes mand - elektrikeren - kunne oplyse hende om, at det var et let maskingevær, der havde sigtet først på ham, så på hende.

Vi blev lidt tavse ved bordet, da historien var fortalt færdigt, og så blev jeg sendt i husets hjemmebar, hvor jeg opfandt en LMG.

1,5 cl gin
0,5 cl orange likør - fx Pierre Ferrand Orange Curacao
0,5 cl Fernet Branca (den dag brugte jeg Jägermeister, men Fernet Branca giver lidt mere kompleksitet i cocktailen)
3 cl nypresset, upasteuriseret æblemost - fx Elstar (den dag havde jeg adgang til en guddommelig norsk most)

Shake med is, servere i cocktailglas - kan pyntes - tørret æbleskive på overfladen ville være flot, jeg havde brugte hjemmesyltede Maraschino kirsebær.

Og så er der en stak nye cocktailbøger, der skal læses. Håber de er fulde af gode historier. 

RoffignacDenne cocktail - som rettelig er en highball - er en genopdaget klassiker fra New Orleans. Alt tyder på, at den er et lidt usædvanligt ægteskab mellem byens franske og tyske rødder.
Cognac var oprindelig basis for de fleste New Orleans cocktails - i Roffignac bliver den blandet med hindbær-eddike-saft, som tyske immigranter bragte til byen.
Det er ganske nemt at lave hindbær-eddike-saft, men det tager lidt tid. I hvert fald et døgn eller mere. Metoden kan også bruges til andre friske bær.
Bland lige dele friske bær og sukker i en skål - brug en med låg - og stil den i køleskabet eller et køligt sted i dit hjem. Kig til bærrene efter et døgn, hvis du er tilfreds med den mængde væde sukkeret har trukket ud af dem, så si dem fra ellers lad blandingen trække lidt længere. Min endte med at trække i tre dage, men da var bærrene på nippet til at gå i opløsning og de må selvfølgelig hverken rådne eller mugne.
Når bærrene er siet fra, så ryst til alt sukkeret er opløst i saften og tilsæt derefter i små doser eddike indtil du finder den balance mellem sødt og surt, du bedst kan lide.
Jeg brugte en helt almindelig hvid eddike, men man kan både bruge æbleeddike, hvidvinseddike og hvad man ellers har lyst til.
Så er er du klar til at mikse cocktailen:
6 cl cognac
4 cl hindbær-eddike-saft
Dansk vand
Hæld cognac og saft over is i et højt glas, tilsæt derefter dansk vand til cocktailen har den rigtige styrke til din smag. Pynt med nogle cocktailbær - und dig selv at lave dem selv engang.

Roffignac
Denne cocktail - som rettelig er en highball - er en genopdaget klassiker fra New Orleans. Alt tyder på, at den er et lidt usædvanligt ægteskab mellem byens franske og tyske rødder.

Cognac var oprindelig basis for de fleste New Orleans cocktails - i Roffignac bliver den blandet med hindbær-eddike-saft, som tyske immigranter bragte til byen.

Det er ganske nemt at lave hindbær-eddike-saft, men det tager lidt tid. I hvert fald et døgn eller mere. Metoden kan også bruges til andre friske bær.

Bland lige dele friske bær og sukker i en skål - brug en med låg - og stil den i køleskabet eller et køligt sted i dit hjem. Kig til bærrene efter et døgn, hvis du er tilfreds med den mængde væde sukkeret har trukket ud af dem, så si dem fra ellers lad blandingen trække lidt længere. Min endte med at trække i tre dage, men da var bærrene på nippet til at gå i opløsning og de må selvfølgelig hverken rådne eller mugne.

Når bærrene er siet fra, så ryst til alt sukkeret er opløst i saften og tilsæt derefter i små doser eddike indtil du finder den balance mellem sødt og surt, du bedst kan lide.

Jeg brugte en helt almindelig hvid eddike, men man kan både bruge æbleeddike, hvidvinseddike og hvad man ellers har lyst til.

Så er er du klar til at mikse cocktailen:

  • 6 cl cognac
  • 4 cl hindbær-eddike-saft
  • Dansk vand

Hæld cognac og saft over is i et højt glas, tilsæt derefter dansk vand til cocktailen har den rigtige styrke til din smag. Pynt med nogle cocktailbær - und dig selv at lave dem selv engang.